Jeg har læst utallige bøger gennem mit liv, og jeg har læst hvad som helst. Og med lige stor begejstring. Jeg har rejst verden rundt og lært alle slags mennesker og systemer at kende, og har fået livsvisdom foræret, som jeg aldrig selv ville kunne nå i et langt liv.

Forskelligheder, godhed og ondskab, filosofiske overvejelser om livet og døden, lidenskaber, drivkræfter, afsporinger, bevidste og ubevidste handlinger, ønsker og begær, alle menneskelivets aspekter.

Det satte blandt andet gang i egne skriverier, startende på 00-toiletpapir i det eneste rum, der kunne aflåses med gyldig grund i mit barndomshjem. (00-toiletpapir var så stift, at man sagtens kunne skrive på det med blyant, uden at det gik i stykker).

Jeg har beskæftiget mig med musik gennem det meste af mit liv, også som udøvende musiker og tekstforfatter. Det har skærpet min sans for samspil, rytme i en ordstrøm, forskellen på solo og underlægning (hovedroller og biroller), tempo og meget mere.

Det har været en træning i at høre og lytte, også til alt det, der foregår under den bevidste radar. F.eks. at et traume kan beskrives af en voksen mand, men med en drengs følelser.

Jagt og jagthunde hvor det også handler om samspil – men i høj grad også om ledelse. Det at turde og kunne være tydelig i kropssprog og tale. Og rækkefølgen her er ikke ligegyldig!

Glæden ved naturen, som ikke kun handler om jagt, men hvor samspillet mellem menneske og dyr og natur går op i en højere enhed og giver sjælen noget, som den helt sikkert har brug for. Samtidig med at det bibringer en praktisk fornemmelse for, at der er en udveksling mellem at tage og give.

Glæden ved fede biler og motorcykler, hvor risiko og fare er konstant nærværende, men hvor adrenalinsparket gør, at det er det hele værd. Samtidig med at det styrker forståelsen af, hvor skrøbelige mennesker egentlig er.